Etik

Etiske retningslinjer på Sexologisk Institut

På Sexologisk Institut er etik en naturlig del af vores arbejde med affektfokuseret sexologisk behandling, og det er et vigtigt element i vores behandling og kurser.

Du kan læse om vores etiske retningslinjer her. 

1. Respekt for klientens personlighed

  • 1.1 Klienten før behandleren

    Behandlerens arbejde skal fremme klientens personlige og psykiske udvikling og sundhed. Dermed skal behandleren sætte hensynet til og respekten for klienten foran egne personlige interesser.

  • 1.2 Fordomsfri i forhold til klientens baggrund

    Behandleren har respekt for klientens personlighed, erfaring og værdighed. Således er behandleren opmærksom på ikke at lade sig påvirke af klientens alder, kønsidentitet, seksuelle orientering, etniske og kulturelle baggrund, sprog, religion, funktionsniveau, uddannelse og socioøkonomisk status. Behandleren er desuden opmærksom på, at ens egne begrænsninger og egen baggrund kan påvirke klientforholdet.

  • 1.3 Fordomsfri i forhold til klientens værdier

    Behandleren gør sig umage med at være fordomsfri i forhold til klientens værdier, livsstil, politisk holdning og anden ideologi. Behandleren er ligeledes opmærksom på, at egne værdier, emotioner og motiver kan påvirke forholdet til klienten.

2. Fortrolighed

  • 2.1. Tavshedspligt over for klienten

    Behandleren har tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret i forbindelse med et terapiforløb. Således skal eksistensen af klientforholdet, diskussioner mellem behandler og klient, alle informationer og dokumenter vedrørende klienten være fortrolige.

  • 2.2 Tavshed i gruppeterapi

    Behandleren bør informere deltagerne i et gruppeterapiforløb om, at de har tavshedspligt over for de andre deltageres udtalelser.

  • 2.3 Tavshedspligt i supervision

    Behandleren bør informere supervisor og deltagere i forbindelse med supervision om, at de har tavshedspligt overfor alle deltageres udtalelser.

  • 2.4 Særlige tilfælde med lokal lovgivning

    I særlige tilfælde kan lokal lovgivning forpligte behandleren til at videregive information om en klient. Behandleren bør informere klienten om disse love, inden informationen videregives.

  • 2.5 Særlige tilfælde vedrørende klienter under 18 år

    Behandleren har pligt til at informere de sociale myndigheder i klientens opholdskommune, hvis en klient under 18 år giver udtryk for at blive udsat for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der skader barnets sundhed eller udvikling.

3. Videregivelse af oplysninger

  • 3.1 Samtykke fra klient kræves

    Videregivelse af oplysninger kræver samtykke fra klienten, medmindre der foreligger en eksplicit undtagelse, som nævnt ovenfor.

  • 3.2 Samtykke skal være skriftligt

    Samtykket skal være skriftligt og klargøre, hvilke oplysninger der må videregives til hvem og formålet herfor. Samtykket kan altid ophæves og bortfalder efter et år.

  • 3.3 Anonymitet i videnskabelige undersøgelser

    Behandleren skal sikre klientens anonymitet, hvis oplysninger om klientforholdet bruges i videnskabelige undersøgelser eller videnskabelig offentliggørelse.

  • 3.4 Klienten har ret til at se udtalelser

    Behandleren har pligt til at oplyse klienten om vedkommendes ret til at se/læse/høre udtalelser, som behandleren har udarbejdet om vedkommende.

  • 3.5 Vejledning til samtykkeregler i forbindelse med forevisning af terapiforløb i tv-udsendelser eller anden offentlig forevisning

    1) Samtykke
    a. Samtykkeerklæringen imellem klienten og pågældende radio-/tv-/filmselskab skal være skriftlig.

    b. Samtykkeerklæringen kan til enhver tid annulleres af klienten.

    c. Samtykkeerklæringen skal indeholde oplysninger om formålet med forevisningen samt målgruppen for udsendelsen.

    2) Annullering af samtykke
    a. Efter video- eller lydoptagelse af et behandlingsforløb har klienten ret til at annullere samtykket uden nærmere begrundelse.

    b. Klienten har ret til at se og/eller lytte til den færdigredigerede udsendelse, inden den   offentliggøres. Herefter har klienten ret til at nægte offentliggørelse af programmet uden  nærmere begrundelse.

    3) Vedrørende klienter under 18 år
    a. Er klienten, som skal medvirke i udsendelsen, under 18 år, skal samtykket underskrives i fællesskab med en indehaver af forældremyndigheden. Denne person har samme rettigheder som klienten.

    b. Hvis klienten – mod indehaveren af forældremyndighedens ønske – tilbagekalder      samtykket, kan optagelsen med klienten ikke offentliggøres.

    c. Hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke kan godkende klientens samtykke, kan optagelsen ikke offentliggøres.

    d. I tilfælde af at udsendelsen indbefatter familieterapi, har hvert enkelt barn, som medvirker, ret til at rådføre sig med en voksen uden for familiekredsen. Denne ret tilfalder igennem hele forløbet – både før, under og efter optagelsen. Offentliggørelse af  udsendelsen kan først ske, når barnet sammen med den udenforstående voksne har set og godkendt udsendelsen.

    4) Behandlerens forpligtelser i forbindelse med offentlig forevisning
    a. Behandleren, der medvirker i udsendelsen, skal sørges for, at klienten har forstået, hvad samtykket indbefatter, inden vedkommende underskriver.

    b. Behandleren skal sikre sig, at forevisningen tjener et lødigt og værdigt formål.

    c. Hvis børn indgår i udsendelsen, har behandleren et særligt ansvar for at informere barnet om ovenstående rettigheder og sørge for, at de overholdes. Desuden skal behandleren sikre sig, at barnet ikke udstilles på krænkende eller respektløs vis.

    d. Det er behandlerens ansvar at informere om klientens ovenstående rettigheder til radio-/tv-/filmselskabet inden optagelse af pågældende udsendelse påbegyndes. Det anbefales, at selskabet underskriver og accepterer klientens rettigheder i forbindelse med samtykket.

  • 3.6 Andre optagelser af klienten følger samme regler

    Fremvisning og afspilning af lyd- og/eller videooptagelser, der ikke falder ind under pkt. 3.5, kræver tillige klientens samtykke efter ovenstående regler.

  • 3.7 Klientmateriale skal opbevares utilgængeligt

    Journaler, skriftlige aktstykker, bånd og lignende skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende for at forebygge misbrug af materialet.

4. Professionalisme

  • 4.1 Vær professionel

    Behandleren skal sørge for at opretholde et professionelt forhold til klienten. Klienten kan være følsom over for, hvordan seksualitet og intimitet kan påvirke forholdet mellem klient og terapeut – både direkte og indirekte. Behandleren indgår således aldrig i et følelsesmæssigt eller seksuelt forhold med hverken sine nuværende eller tidligere klienter.

  • 4.2 Respekter klientens grænser

    Behandleren skal respektere klientens mentale, kropslige og følelsesmæssige grænser. Hvis det kræves, at behandleren behandler disse grænser, skal behandleren have en yderst forsigtig tilgang til behandlingen.

  • 4.3 Ingen udnyttelse af klienter

    Behandleren må ikke på nogen måde udnytte sin position eller viden til at krænke, udnytte eller undertrykke eller på anden vis være til skade for klienten.

  • 4.4 Motiver klienten til samarbejde

    Behandleren skal forsøge at motivere og øge klientens evne til at tage beslutninger og initiativ vedrørende sig selv og evt. andre bekendtskaber tæt på klienten. I situationer, hvor en lokal lovgivning kræver tvungen oplysning/indberetning om klienten, søger behandleren ligeledes en samarbejdsrelation.

  • 4.5 Respekter klientens autonomi

    Behandleren skal respektere klientens ret til at bestemme over sig selv. Heriblandt retten til at indlede og afslutte klientforholdet. Behandleren skal sørge for, at klienten bliver velorienteret om enhver praksis, som behandleren mener, at klienten bør deltage i.

  • 4.6 Afrund terapiforløb

    Hvis behandleren har påbegyndt et behandlingsforløb med en klient, er behandleren ansvarlig for, at forløbet afsluttes på acceptabel vis. I tilfælde af at behandlingen ikke har den ønskede effekt og derfor må afbrydes, kan forløbet afrundes, ved at behandleren henviser klienten til en anden kvalificeret behandler, der kan hjælpe klienten videre.

  • 4.7 Undgå inhabile situationer

    Behandleren skal, for så vidt det er muligt, sørge for at identificere situationer i et klientforhold, hvor behandleren kan risikere at være inhabil. Der skal ikke opstå rolleforvirring og en sammenblanding af professionelle og ikke-professionelle relationer.

  • 4.8 Undgå forretningsmæssig tilknytning

    En forretningsmæssig tilknytning til en klient uden for klientforholdet skal undgås, hvis det kan kompromittere det professionelle forhold.

  • 4.9 Brug kun berettigede titler

    Behandleren bør kun benytte de professionelle titler, som vedkommende er berettiget til gennem sin uddannelse, autorisation eller stilling. Behandleren skal være opmærksom på, at vedkommende bliver opfattet som repræsentant for sin profession.

5. Begrænsninger

  • 5.1 Tydeliggør kompetencer

    Behandlerens kvalifikationer, kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund skal tydeliggøres over for klienter og interessenter. Tilhørsforhold til bestemte skoledannelser, terapiformer eller metoder bør ligeledes være tydelige. Tillige skal behandleren være åben over for sine klienter mht. mål og motiver for deres terapiforløb.

  • 5.2 Vedligehold faglig viden

    Behandleren søger at have så høje kvalifikationer som muligt og vedligeholder løbende sin professionelle viden gennem egenterapi, supervision og deltagelse i kongresser eller faglige kurser. Behandleren er opmærksom på sine metoder – og begrænsningerne ved disse – og følger med i udviklingen inden for sit arbejdsområde.

  • 5.3 Erkend begrænsninger

    Behandleren erkender enhver mangel i sin uddannelse eller kompetencer og henviser klienter, der har brug for hjælp på områder uden for behandlerens eget kompetenceområde, til kollegaer med større ekspertise på disse felter.

  • 5.4 Søg supervision

    Behandleren bør søge supervision, hvis han/hun føler sig ude af stand til at hjælpe en klient med et aktuelt problem.

  • 5.5 Oplys om eventuel økonomisk støtte for klienten

    Behandleren skal oplyse klienten om, hvorvidt det er muligt at få økonomisk hjælp fra det offentlige til at betale udgifterne for sessioner hos behandleren.

6. Selvrefleksion

  • 6.1 Opmærksomhed på eget arbejde

    Behandleren reflekterer og vurderer løbende sit eget arbejde. Han/hun søger at identificere et hvilket som helst professionelt eller etisk problem og korrigerer sine handlinger og tilgang efter disse.

  • 6.2 Opmærksomhed på eget velbefindende

    Behandleren er omhyggelig med at tage vare på sit eget velbefindende og søger professionel hjælp hvis nødvendigt, således at behandleren kan opretholde gode professionelle og etiske standarder i sit arbejde.

  • 6.3 Personlige problemer - søg hjælp

    I tilfælde af at behandleren har egne personlige problemer, der hæmmer arbejdet med en klient, skal behandleren søge hjælp, råd eller vejledning til at løse sine problemer, inden arbejdet med klienten kan fortsætte.

7. Forhold til kolleger

  • 7.1 Respekter kolleger

    Behandleren skal vise respekt og hensynsfuldhed overfor sine kolleger.

  • 7.2 Bemærk, hvis kollega ikke følger etiske retningslinjer

    En behandler, der bliver opmærksom på, at en kollega bryder de ovenstående etiske retningslinjer, har pligt til at påpege dette overfor kollegaen. Hvis kollegaen ignorerer dette, kan behandler henvende sig til Dansk Psykoterapeutforening eller lign., hvis kollegaen er medlem heraf. I sidste ende kan brud på de etiske regler medføre eksklusion.

Mere information

Vil du have mere information om etik på Sexologisk Institut, er du velkommen til at kontakte os. 

Etiske retningslinjer er grundlæggende for det sexologiske arbejde på Sexologisk Institut

Om Sexologisk Institut

Sexologisk Institut er etableret for at styrke sexologien som fag ved at tilbyde specialiseret behandling og udbyde kurser samt supervision til fagfolk. Bag Sexologisk Institut står cand. psych., psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi, Inger Bugge og Phillip Keudel, speciallæge i obstetrik og gynækologi med tysk doktorgrad i forskning. 

Læs mere her: Om Sexologisk Institut

Se også:

Affektfokuseret Par- og Sexterapi

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en 4-årig godkendt psykoterapeutuddannelse, som kombinerer parterapi og sexologi - en perfekt kombination, hvis du ønsker at arbejde nuanceret med par og samlivsproblemer. Næste studiestart er september 2019. 

Sexologisk counselling

Sexologisk counselling er en sexologisk uddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med rådgivning i forbindelse med seksuelle problemer og fremme af seksuel sundhed. Uddannelsen består af 14 moduler fordelt på tre år.

Begge uddannelser foregår på Parterapeutisk Institut