Om os

Udvikling af sexologi på Sexologisk Institut

Sexologisk Institut er etableret for at udvikle sexologien ved at arbejde med:

  • Specialiseret behandling inden for parterapi og sexologiske vanskeligheder
  • Forskningsprojekter om relevante emner inden for parterapi og sexologi
  • Kurser og seminarer
  • Supervision for fagpersoner, der arbejder med affektfokuseret behandling eller ønsker det

Indehaverne af Sexologisk Institut er Inger Bugge og Phillip Keudel.

Inger Bugge er cand. psych., psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi (NACS), ECPS (ESSM & EFS).

Phillip Keudel har en tysk doktorgrad i forskning, er speciallæge i gynækologi og obstetrik samt specialeansvarlig på sexologisk ambulatorium på Sønderborg sygehus.

Sexologi og affektfokuseret metode

På Sexologisk Institut anvender vi den affektfokuserede sexologiske behandlingsmetode. Metoden er udviklet af indehaverne af Sexologisk Institut og er et paradigmeskift inden for sexologisk behandling.

Affektfokuseret sexologisk behandling er en ny metode, der adskiller sig væsentligt fra traditionel sexterapi. Metoden inddrager teori og metoder fra affektfokuseret dynamisk terapi. I affektfokuseret terapi arbejdes der med blandede følelser, som medfører angst og forsvarsmekanismer. Dette er hensigtsmæssigt, når man arbejder med klienter og par, som har seksuelle problemer.

Seksuelle vanskeligheder opstår når personen har blandede eller konfliktfyldte følelser for sin partner, det medfører angst. I kølvandet på angsten opstår der seksuelle problemer. Seksuelle problemer forstås derfor som personens forsvarsmekanismer. Det betyder, at metoden har fokus på den enkeltes indre følelsesmæssige konflikter og på, hvordan disse indre konflikter har udviklet sig. 

Mere information

Vil du vide mere om Sexologisk Institut, er du velkommen til at kontakte os.

På Sexologisk Institut kan du tage sexologiuddannelser med mulighed for autorisation

Se også:

Affektfokuseret Par- og Sexterapi

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en 4-årig godkendt psykoterapeutuddannelse, som kombinerer parterapi og sexologi - en perfekt kombination, hvis du ønsker at arbejde nuanceret med par og samlivsproblemer. Næste studiestart er september 2019. 

Sexologisk counselling

Sexologisk counselling er en sexologisk uddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med rådgivning i forbindelse med seksuelle problemer og fremme af seksuel sundhed. Uddannelsen består af 14 moduler fordelt på tre år.

Begge uddannelser udbydes af Parterapeutisk Institut