Kurser

Sexologikurser med affektfokus

Er du læge, psykolog, psykiater eller sygeplejerske, kan du møde klienter/patienter med seksuelle vanskeligheder. 

På Sexologisk Institut har du mulighed for at tage sexologikurser, som giver dig de rette kompetencer. Vi udbyder:

Hvorfor er sexologikurser vigtige?

Seksualiteten påvirker livskvaliteten. Derfor er det vigtigt, at du som professionel har viden om sexologi og færdigheder i at kunne behandle problemer af sexologisk karakter og rådgive om seksuel sundhed. 

Men seksualitet er komplekst, og det kræver stor faglig indsigt at kunne vurdere klienternes/patienternes problemer og planlægge et hensigtsmæssigt behandlingsforløb derudfra. 

Klinisk sexologi med affektfokus

På instituttets kurser bliver du undervist i affektfokuseret sexologisk behandling. 

Det er en nyudviklet behandlingsmetode, som adskiller sig fra klassisk sexterapi.

Inden for traditionel, klassisk sexterapi arbejder man med at ændre adfærdsmønstre, for eksempel ved at give patienter/klienter hjemmeøvelser.

Inden for affektfokuseret sexologisk behandling vil man udforske de grundlæggende, følelsesmæssige årsager til de seksuelle vanskeligheder. 

Behandleren er dermed mere nuanceret i sin måde at se de seksuelle vanskeligheder på, da relationelle og psykologiske aspekter af seksualiteten bliver inddraget. Det øger chancen for gode og vedvarende behandlingsresultater. 

Kommende sexologikurser

Hold øje med denne side, hvor vi vil informere dig om vores sexologikurser - eller tilmeld dig Sexologisk Instituts nyhedsbrev og få automatisk besked, når vi opretter nye hold. 

Tjek også vores oversigt over modulerne på sexologiuddannelsen Sexologisk Counselling. Uddannelsen består af 14 moduler, som du kan tage som enkeltstående moduler. Læs mere her: Sexologisk Counselling - moduler

Interesseret i fælles kompetenceudvikling?

Hvis I er flere i en virksomhed eller organisation, som arbejder inden for feltet sexologi, kan vi sammensætte et skræddersyet kursusforløb til jer. Dermed sikrer vi, at I opnår de kompetencer, I har brug for i jeres daglige arbejde, og I har mulighed for at arbejde sammen om jeres læringsproces. 

Læs mere om skræddersyede kurser i sexologi.

Mere information om sexologikurser

Vil du vide mere om dine muligheder for kurser i sexologi på Sexologisk Institut, er du velkommen til at kontakte os.

På Sexologisk Institut kan du tage kurser i klinisk sexologi med fokus på metode og praktiske færdigheder

Skræddersyet kursus

Er I flere medarbejdere fra samme arbejdsplads, kan vi sammensætte et skræddersyet kursusforløb til jer. På den måde bliver I undervist i netop det, som I arbejder med til daglig, og I opnår fælles kompetenceudvikling, som gør det nemmere at implementere jeres nye viden i det daglige arbejde.

Læs mere her: Skræddersyede kurser i sexologi

Se også:

Affektfokuseret Par- og Sexterapi

Affektfokuseret Par- og Sexterapi er en 4-årig godkendt psykoterapeutuddannelse, som kombinerer parterapi og sexologi - en perfekt kombination, hvis du ønsker at arbejde nuanceret med par og samlivsproblemer. Næste studiestart er september 2019. 

Læs mere her: Affektfokuseret Par- og Sexterapi

Sexologisk counselling

Sexologisk counselling er en sexologisk uddannelse, som kvalificerer dig til at arbejde med rådgivning i forbindelse med seksuelle problemer og fremme af seksuel sundhed. Uddannelsen består af 14 moduler, som vi løbende udbyder.

Læs mere her: Sexologisk counselling

Om Sexologisk Institut

Sexologisk Institut er etableret for at styrke sexologien som fag ved at tilbyde specialiseret behandling og udbyde kurser, uddannelser og supervision til fagfolk. Bag Sexologisk Institut står cand. psych., psykoterapeut og specialist i klinisk sexologi, Inger Bugge og Phillip Keudel, speciallæge i obstetrik og gynækologi med tysk doktorgrad i forskning. 

Læs mere her: Om Sexologisk Institut

Følg os på Facebook: